Hvad skal jeg tage for det?

Det er rigtig svært at prissætte sit hæklearbejde.
Nedenstående er et udtryk for mine personlige tanker og holdninger om emnet.

Gør det for hyggen, ikke for lønnen

Lad os bare indse det: Hvis du skulle have en nogenlunde timeløn, ville tingene blive for dyre.
Hvis du vil tjene mærkbare beløb, bør du måske overveje en anden hobby 😉

Hvad kan jeg tillade mig at tage for det?

For lige at slå det fast: Du kan tillade dig at tage lige, hvad du vil! Det er 100% op til dig.
Det er et frit marked, og folk har lov til at sige nej tak – derfor er det dog også vigtigt at aftale prisen på forhånd. Overvej at lade være med at forhandle alt for meget. Bestem dig for, hvad du synes er rimeligt, og tilbyd varen til den pris. Så kan folk sige ja tak eller nej tak.
Mange tilbyder at lave det til en lav pris, fordi de ikke kan lide at bede om det, de i virkeligheden føler er fair, men vær tro mod dig selv her. Du kommer til at bruge lang tid på det, og det er bittert at binde sig til et projekt, hvis man i virkeligheden føler, man er underbetalt.

Der er mange, der bruger tommelfingerreglen: Garnets pris x2,5 eller garnets pris x3.
Dette kan være din første ledetråd.
Dog kan sweateren jo være hurtigt hæklet i super lækkert (dyrt!) baby alpaka, og bamsen, der er hæklet i billigt bomuld, er måske hæklet på nål 2,5 og fuld af detaljer, der har taget mange timer.

Du kan med fordel se på, hvad tingene koster, hvis de skulle købes i en forretning – dette er min primære ledetråd.

Hvis du ser på mærker, der ikke er discount (fx. H&M), og heller ikke er high end (fx. Versace), koster en striktrøje til baby ofte 300kr, og en striktrøje til voksne ofte 500-700kr. Kvalitetsbamser i standardstørrelse koster ofte 200-300kr. Jeg mener sagtens, du kan forvente det samme, hvis ikke produktet er fyldt med fejl.

Du kan også sagtens tillade dig at tage mere – hvilket i virkeligheden er helt fair, arbejdstimerne taget i betragtning. Husk, at kunden har muligheden for at sige nej, du tvinger dem ikke til noget.

I sidste ende er der ikke noget facit, og det ér svært at prissætte sit håndarbejde, men jeg håber, dette kunne hjælpe dig lidt på vej 🙂

Mine bedste tips, kort sagt:

  1. Aftal prisen, før du går igang med et projekt.
  2. Udgangspunkter kan være 2,5-3 gange garnets pris og/eller en sammenligning med tilsvarende vare i butik – men DU BESTEMMER! 🙂
  3. Vær dig selv tro – det skal være en fornøjelse for dig, for det er ikke et vel betalt arbejde
  4. Aftal en deadline – og medregn tid til uforudsete hændelser.

Familie og venner:

Hvad så, når det er til min søster? Og når det er til min mors veninde?
Der er ikke ét svar. I perioder, hvor jeg har haft en stram økonomi, har jeg bedt om at få dækket mine omkostninger. I andre perioder har jeg givet det gratis.
Er det fordi jeg har lyst til at give en gave, giver jeg.
Er det fordi andre har lyst til at give en gave til deres venner og familie, må de give – og betale 😉 Om de betaler materialer eller mere, kommer an på, hvor langt ude, det er. Jeg oplever stor støtte om dette, og at folk hellere end gerne betaler både materialer og mere til.

Husk SKAT – og forbrugerrettighederne

Der er ingen bagatelgrænse for indkomst.
Hvis du sælger noget, du har lavet (eller indkøbt) med salg for øje, skal det indberettes.
Husk dog, at du kun skal betale skat af nettobeløbet – dvs. det, du reelt har tjent, efter materialernes pris er fratrukket.
Du kan indberette B-indkomst lige HER

Moms behøver du formentlig ikke bekymre dig om – du skal have en årlig omsætning på 50.000kr eller mere, før momsregistrering er tvungen. Hvis man selv ønsker det, er det dog tilladt at oprette virksomhed og momsregistrere sig, selvom din omsætning er lavere.

Husk også, at selvom du ikke har et CVR-nummer, har forbrugeren samme rettigheder som hos en “rigtig” forhandler.

Det er lovmæssigt altid sælgers ansvar, at varen når frem. Dette ansvar kan ikke fraskrives og dermed gøres til købers ansvar efter aftale. Send derfor med pakkepost, ikke som brev.